Vil du være med til at styrke forældres rolle i deres børns matematiklæring? Matematikcenter søger frivillige formidlere til indsatsen Forældrematematik – en indsats, der har til formål at give forældre til børn i grundskolen viden, selvtillid og konkrete redskaber til at støtte deres børn med matematikken derhjemme.
Hvad er Forældrematematik?
Forældrematematik handler om at ruste forældre til at tale positivt og støttende om matematik – uden nødvendigvis selv at være stærke i faget. Børns matematiske selvtillid og motivation hænger i høj grad sammen med, hvordan der bliver talt om matematik i hjemmet. Gennem dialogbaserede oplæg viser Matematikcenter, at det at støtte sit barn handler mindst lige så meget om kommunikation og opmuntring som om formler og facitlister.
Din rolle som frivillig
Som frivillig bliver det din opgave at holde oplæg for forældre til børn i 4.-5. klasse om sprogets betydning i matematik.
Du får grundig introduktion og materialer, og Matematikcenter står for at klæde dig godt på.
Du kommer til at få erfaring i at formidle, stå foran forældre og bidrage til en bedre dialog om matematik.
Matematikcenter søger dig, der...
- har lyst til at engagere og inddrage forældre
- kan formidle på en tryg, nærværende og forståelig måde
- måske har egen erfaring med at hjælpe børn med lektier – eller selv har kæmpet med matematik
- fx studerer formidling, pædagogik, læring, kommunikation eller har undervisningserfaring
Det praktiske
- Oplæggene foregår typisk på hverdage mellem kl. 16 og 20
- Du skal helst kunne tage 2 oplæg om måneden
Er du interesseret?
Send et par linjer om dig selv – så tager Matematikcenter en snak og finder ud af, om det er noget for dig.
Kontakt Matematikcenter – Matematikcenter glæder sig til at høre fra dig!
Matematikcenter er en nonprofitorganisation, der tilbyder gratis støtte i matematik til elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser.
Matematikcenter arbejder for at give alle lige adgang til gratis og kvalificeret støtte i matematik. Matematikcenters frivillige brænder for faget og yder hjælp i matematikcaféer i flere byer over hele landet.
Derudover driver Matematikcenter den online lektiecafé Webmatlive.dk og materialesamlingen Webmatematik.dk. Frivillighed er kernen i Matematikcenters indsatser og gør en stor forskel for de unge, Matematikcenter hjælper.